Kreditforsikring

Kreditforsikring dækker dine tab,
hvis din kunde ikke betaler

Vi giver dig økonomisk tryghed og beskytter din likviditet.

Kreditforsikring er en effektiv måde til at sikre dig mod tab på dine kunder, fordi den dækker dig som leverandør. Hvis en kunde ikke betaler fakturaen, træder kreditforsikringen til, så din virksomheds tab bliver væsentligt reduceret.

Kreditforsikringen hjælper dig med hele tiden at have overblik over kreditrisikoen på dine debitorer. Samtidig forebygger den tab. Der er nemlig ofte en række faresignaler, der opstår inden det kommer så vidt, at en kunde ikke kan betale eller ligefrem går konkurs. 

Vi evaluerer kreditværdigheden og den finansielle stabilitet for dine kunder.
Enhver kunde tildeles en kredit limit, som repræsenterer det maksimale beløb vi dækker, hvis kunden undlader at betale.
Du kan handle med dine eksisterende kunder som sædvanligt, og risikoen er dækket op til den fastsatte kredit limit.
Vi holder dig informeret om eventuelle ændringer i kredit limits, da de kan hæves eller sænkes i takt med ændrede forhold.
Du kan undersøge kreditværdigheden for potentielle nye kunder. Vi bekræfter aftalen eller forklarer årsagen, hvis din anmodning afvises.
Hvis en kunde ikke betaler, informerer du os. Vi undersøger sagen og kompenserer dig op til det forsikrede beløb, hvis policebetingelserne er opfyldt.
  1. Beskyttelse
    Din forsikring dækker dit tab fra ubetalte fakturaer
  2. Vækst
    Udvid sikkert din forretning, både nationalt og internationalt
  3. Indsigt
    Få indsigt i kundernes kreditrisiko ved hjælp af de seneste data
  4. Rentabilitet
    Øg sikkert din samhandel med nye kunder
  5. Finansiering
    Beskyttelse af tilgodehavender forbedrer din banks lyst til at give lån
  6. Konkurrenceevne
    Tilbyd bedre kreditvilkår, selv når konkurrenterne ikke kan 
Peter Beirholm, CEO, Beirholms Væverier A/S
I tekstilindustrien, hvor tilbagebetalingstiden på investeringer er lang, er kreditforsikring med til at sikre, at Beirholms Væverier og deres kunder ikke kommer i økonomiske vanskeligheder.

"Allianz Trade er dygtige til at hjælpe os med at give et indblik i de kunder, vi har med at gøre. Og det kan vi integrere i vores egne systemer. Derfor gør Allianz Trade noget kompliceret til noget enkelt."  Peter Beirholm,  CEO i Beirholms Væverier A/S.
Mikko Luikku, CSO, FM Timber
I træindustrien er eksport en vigtig faktor for nye markeder. FM Timbers ambition er at fordoble sin omsætning og produktion og samtidig bevare sin status som en pålidelig leverandør af træprodukter til globale markeder.  

”Vi kan simpelthen sove bedre, når vi har nogen, der checker kundernes økonomiske situation på vores vegne. Allianz Trade informerer os om vores kunders forskellige økonomiske situationer og muliggør forskellige kreditgrænser for hver af dem.” Mikko Luikku, CSO hos FM Timber.
Inge Kristian Hansen, CEO, Nor Seafoods
I fødevareindustrien er der høj risiko og lille fortjeneste, derfor sætter Nor Seafoods pris på den sikkerhed, stabilitet og tryghed, som en kreditforsikring tilfører driften.

”Vi får advarsler om kunder gennem kreditforsikringen, der får os til at skrue ned for aktiviteten. Vi er blevet advaret om virksomheder, der kunne gå ned, men hvor vi ikke er blevet berørt af det på grund af den vejledning, vi har fået af Allianz Trade.” Inge Kristian Hansen, CEO i Nor Seafoods.
Erik Larsson, CFO, Stena Metal International
I metalindustrien sælges produkterne på markeder med pludselige prisændringer, derfor kan Stena Metal hurtigt få brug for et højere kreditloft. Takket være god forståelse af deres forretning og et tæt samarbejde med os, kan de træffe hurtige beslutninger.

”Den største fordel, Stena Metal oplever med Allianz Trades tjenester, er frem for alt, at vi undgår risiko, og at vi ved, at vi arbejder med kreditværdige kunder. Det sikrer vores marginer, styrker vores cash flow og giver os en stabil platform til at arbejde langsigtet med vores partnere.” Erik Larsson, CFO hos Stena Metal International.
62.000+
Kunder verden over
98% af verdenshandlen
Overvåges dagligt
AA-rating
Fra Standard & Poor's
Kreditforsikring til små virksomheder
Hvis du bekymrer dig om, at dårlige gældsforpligtelser bremser din virksomhed, er der em løsning lige ved hånden. Simplicity er skabt med det formål at minimere den tid, du bruger på at håndtere fakturaer, så du kan koncentrere dig om det, du er bedst til – at udvikle din virksomhed.
Kreditforsikring til mellemstore virksomheder
Udnyt kreditforsikring til at sikre din likviditet og udestående betalinger. Opdag hvordan det fungerer, og hvordan vi tilbyder skræddersyede risikostyringsløsninger til mellemstore virksomheder.
Kreditforsikring til multinationale virksomheder
Denne løsning er specifikt designet til virksomheder, der opererer på tværs af to eller flere lande og har en årlig omsætning på over €500 millioner. Vores erfarne team forstår, at som en stor multinational virksomhed er dine finansielle strukturer komplekse. Derfor skræddersyr og administrerer de kreditforsikringsløsninger og relaterede tjenester, der er specielt tilpasset din virksomhed.

Kreditforsikring har ét formål: At understøtte din forretning, når en kunde ikke betaler din faktura.   

Den situation kan opstå, hvis en kunde går konkurs eller ikke betaler inden for den aftalte frist (misligholder sin forpligtelse igennem længere tid). Ved at have tegnet forsikring får du erstattet en del (op til 90 %) af dit tilgodehavende. Dit tilgodehavende skal ligge inden for det limit, vi har fastsat for den pågældende kunde.

Præmien beregnes på grundlag af din forretning og den måde, du driver forretning på. På den måde sikrer vi, at du får det bedste match og den mest optimale service samt en overkommelig præmie.

Hvis du ikke tidligere har tegnet kreditforsikring, viser vi dig her et eksempel på, hvad det kan koste at tegne en af vores populære kreditforsikringstyper. Præmien beregnes som en promilledel af din omsætning, normalt under 1 %. I vores eksempel forudsætter vi, at du sidste år havde en omsætning på DKK 2 millioner, og at du ønsker, at forsikringen omfatter hele omsætningen. Præmien vil da normalt ikke overstige DKK 20.000.

Beregn din pris på kreditforsikring på 1 minut

Husk, at præmien kan svinge fra år til år. Præmien påvirkes af dine tidligere tab, de kunder, du handler med, og den branche, du opererer i. Afdækning af politiske risici samt handelsrisici bevirker en højere præmie. Vi beregner den bedste pris i din situation baseret på disse faktorer og dine behov.

Tilgodehavender kan udgøre 40% eller mere af en virksomheds aktiver. Bare få tab på debitorer kan påvirke din likviditet enormt. Det kan koste en virksomhed dyrt, hvis en kunde ikke betaler. Hvis din indtjeningsmargin er 5%, og du påføres et tab på 100.000, skal du øge omsætningen med 2 millioner for at opveje den manglende indtjening.

Desuden kan ubetalte tilgodehavender svække din økonomiske position på andre måder. Det kan for eksempel gå ud over din likviditet, så du har færre midler at investere for. Banker og andre finansieringskilder beregner måske en højere rente. Dine medarbejdere kan miste gejsten, hvis de bliver bekymret for deres jobsituation. Husk på disse påvirkninger og den økonomiske værdi af disse, når du overvejer, om det kan betale sig at tegne kreditforsikring.
Ja. Eksportører, der er bekymret for den politiske udvikling i kundens land, har også fordel af en forsikring mod manglende betaling, som er direkte relateret til forhold i landet. Typiske forhold kan være krig, eller at lokale myndigheder annullerer en kontrakt. Et andet eksempel er, når myndigheder indfører regler, der forhindrer eksport og import af varer eller pengeoverførsler i hård valuta.
Alle virksomheder har fordel af solid kreditstyring. Kreditforsikring er et af de vigtigste værktøjer til at opnå dette. Hvis du sælger til andre virksomheder på løbende kontovilkår, vil en kreditforsikring give dig mange fordele. Hvis du handler på andre vilkår, har vi også services, der kan understøtte og styrke dine handelsaktiviteter.

Vores kreditforsikringer er tilpasset forskellige virksomheds- og transaktionstyper. Kontakt os, så vi sammen kan finde frem til, hvad der er bedst egnet for dig.
Vores forsikringer er beregnet til virksomheder med en årlig omsætning på mindst 5 millioner DKK. Hvis din omsætning er mindre, er vores forsikringer muligvis ikke det bedst egnede produkt for dig. Vi foreslår, at du taler med din forsikringsmægler eller bankrådgiver, som vil kunne hjælpe dig med at finde andre måder at beskytte din virksomhed på.
Mange virksomheder har haft deres kunder i mange år, og kunderne virker solide. Virksomhederne har tiltro til, at kunderne betaler. Men selv den største tiltro kan blive påvirket af konjunkturudviklingen og kommercielle tendenser.

Der skal investeres kraftigt i dataindsamling for at kunne overvåge kundernes økonomiske situation og vurdere risikoen for manglende betaling. Vi foretager den investering for dig, så du ikke behøver gøre det, og giver dig adgang til vores analyser. En forsikring understøttet af forretningsindsigt giver dig tryghed igennem hele processen, når du driver forretning – nu og i fremtiden.
Ja, vi har erfaring med understøttelse af langsigtede transaktioner (for eksempel flerårige kontrakter). Kontakt os og fortæl hvad du har brug for. Vi vil meget gerne rådgive dig.

Der er mange fordele forbundet med kreditforsikring. Hvis det er første gang, du tegner kreditforsikring, kan det være nyttigt at gennemgå dine processer og procedurer, så du får størst mulig værdi ud af forsikringen. Vi kan også rådgive dig om bedste praksis. Her er nogle eksempler på ting, du kan gøre:
   

  • Uddan dine medarbejdere i brug af vores systemer. Brug vores informationer om limits og grades til at forbedre din kreditstyring og forhindre store tab på debitorer.
  • Vis dine långivere, at kvaliteten af dine tilgodehavender er blevet forbedret, og opnå bedre vilkår, når du forhandler.
  • Integrér vores informationer i din salgsplanlægning og nå ud til de økonomisk mest solide kunder.
  • Identificér risici i nye og potentielle markeder ved hjælp af vores data, når du udarbejder strategi- og forretningsplaner.
  • Få adgang til vores inkassoservice og -netværk og opnå hurtigere betaling af dine fakturaer.
  • Tilpas dine processer til vores systemer, og øg effektiviteten.
  • Styrk likviditeten ved at forsikre dine tilgodehavender, så du får erstatning, hvis en kunde ikke betaler.
Allianz Trade er den globale leder inden for kreditforsikring og kreditstyring og tilbyder skræddersyede løsninger til at reducere risikoen forbundet med ubetalte regninger og derved sikre virksomheders økonomiske stabilitet. Vores produkter og tjenester hjælper virksomheder med risikostyring, likviditetsstyring, debitorstyring, garantier, inkassoprocesser og kreditforsikring til e-handel, hvilket sikrer vores kunder økonomisk robusthed. Vores ekspertise inden for kredithåndtering og finansløsninger positionerer os som betroede rådgivere, hvilket giver virksomheder, der stræber efter global succes, mulighed for at ekspandere til internationale markeder med tillid.

Vores forretning er bygget på at støtte relationer mellem mennesker og organisationer, relationer, der strækker sig på tværs af grænser - geografiske, finansielle, industrielle og meget mere. Vi er konstant bevidste om, at vores arbejde har indflydelse på de samfund, vi betjener, og at vi har pligt til at hjælpe og støtte andre. Hos Allianz Trade er vi stærkt forpligtet til ligestilling for alle uden forskelsbehandling, blandt vores egne folk og i vores mange relationer uden for vores virksomhed.