Forudbetalte leverancer øger risici - forsikring kan øge trygheden
En del industrivirksomheder forventer forudbetaling i forbindelse med bestilling af leverancer, men det kan ofte være svært at vurdere risikoen. Med baggrund i den aktuelle globale situation er der også mange virksomheder, som søger mod nye leverandører, hvor virksomheden bliver mødt med krav om forudbetaling.
Derfor tilbyder vi Forsikring af forudbetalinger - også kendt som Advanced Payment Protection (APP) .
»Flere og flere virksomheder har indeståender på deres driftskreditter med den konsekvens til følge, at de skal betale negative renter af de indeståender i banken. Mange af disse virksomheder har imidlertid fundet frem til, at de gennem en aftale med deres leverandører om forudbetaling kan opnå en forudbetalingsrabat. Selv efter afdækning af forudbetalingsrisikoen, som vi bistår virksomhederne med, vurderer mange, at forudbetaling er en fornuftig investering«, siger Palle Mølhede.
Undgå økonomisk tab med Forsikring af forudbetalinger
Konsekvenserne for virksomheden, hvis leverandøren ikke leverer de forudbetalte varer, kan være store uden forsikringsdækning, idet der ofte er tale om større beløb.
»Flere virksomheder har Forsikring af forudbetalinger som en fast del af deres proces. Det giver tryghed. Forudbetaling med lukkede øjne kan være en rigtig dårlig ide. Hvis leverandøren går konkurs, og virksomheden ikke har en forsikringsdækning, vil man blot have en simpel anmeldelsesret i konkursboet. Og i dag udbetales sjældent dividende«, siger Palle Mølhede.
Forsikring af forudbetalinger, hvor der både opnås en kreditvurdering af leverandøren samt en forsikringsdækning er en god måde at skabe sikkerhed og tryghed for virksomheden.
Forsikring af forudbetalinger: Sådan fungerer det
Forsikring af forudbetalinger er en forsikring, der dækker en virksomheds tab i forbindelse med forudbetalinger på bestilte varer, hvis leverandøren går konkurs, ved manglende tilbagebetaling eller hvis der indtræffer en politisk risiko.
Vi forsikrer som udgangspunkt leverandører på alle markeder og brancher og kan dække forudbetalinger foretaget i op til 12 måneder forud for leverancerne.
Sådan forsikrer du dine forudbetalinger
Men hvad kræver det at tegne en Forsikring af forudbetalinger ? Som eksisterende kunde kan der efter nærmere aftale laves en udvidelse af policen, så den tillige omfatter dækning af forudbetalinger.
»Som ny kunde kan der etableres et samarbejde, der omfatter både dækning af forudbetalinger og efterfølgende kreditsalg til kunderne, men som udgangspunkt vil vi tilbyde en police, der er skræddersyet til din virksomheds aktuelle behov«, udtaler Palle Mølhede.
Tre fordele ved at have Forsikring af forudbetalinger
- Få leverandører kreditvurderet og kreditovervåget
Ved at få dine leverandører kreditvurderet og kreditovervåget får din virksomhed større tryghed i forsyningskæden og mindre risiko for at blive mødt med uventede overraskelser. - Mulighed for øget indtjening
Udnyt din virksomheds gode likviditet og få en øget indtjening via en forudbetalingsrabat hos leverandørerne uden væsentlig større risiko via kreditforsikring. - Maksimér din virksomheds lånebetingelser
Vis banken, at der er kontrol over din virksomheds forsyningskæde, og at du er i stand til at håndtere din virksomheds finansielle risici.